6 simple trin: Sådan viser du billeder og video på dit TV via Chromecast

Ønsker du at kunne vise feriebilleder, se en film, høre musik eller andet direkte fra din iPad eller din telefon til dit TV? Jeg viser dig hvordan, her:


Warning: A non-numeric value encountered in /home/techtjek/public_html/wp-content/themes/publisher/includes/func-review-rating.php on line 212

Sidder du tit og ville ønske at du hurtigt og nemt kunne smide familiebillederne eller en spændende serie op på fjernsynet direkte fra din smartphone, iPad eller endda din computer? Det er muligt med det smarte produkt som jeg vil fortælle om i denne artikel. Produktet har været på markedet i længere tid, men det er ikke alle som kender til det, eller som ved hvordan det skal bruges. Det vil jeg alt sammen komme ind på her. Produktet er Google Chromecast.

Det er faktisk slet ikke så avanceret som nogen tror. Det kræver at man sætter en halv times tid af til at sætte produktet op. Herefter fungerer det med det samme når du skal bruge det. Følg med her:

Inden du kan begynde at vise billeder eller video på dit TV, skal du ud og anskaffe dig et Google Chromecast. De fås i mange forskellige butikker, men jeg anbefaler at du køber dem hos Proshop. Du kan finde produktet ved at klikke på knapperne herunder.

Der findes to forskellige slags Google Chromecast. Der findes det originale som er den mest populære løsning. Den nyeste model hedder Chromecast 3. Den anden, lidt dyrere model for dem som går op i billedkvalitet og ydeevne, hedder Chromecast Ultra. Med denne model kan du blandt andet streame indhold i 4K – så længe dit TV understøtter dette format. Du kan finde produkterne her:

GOOGLE CHROMECAST 3

GOOGLE CHROMECAST ULTRA

Når du har anskaffet dig et Chromecast, er du klar til at sætte det op. Følg med i disse simple trin.

Chromecast 3

1. Sæt dit Chromecast til dit TV og tilslut strøm

Det første du skal gøre for at komme i gang med at caste til dit TV, er at forbinde dit Chromecast med dit fjernsyn. Det gør du ved at tilslutte det korte HDMI-kabel, i dit Chromecast, til fjernsynet.

Husk også at tilslutte strømkablet til en stikkontakt.

2. Tænd fjernsynet og vis HDMI-signalet fra dit Chromecast

Når du har tilsluttet dit Chromecast og du er klar til at begynde opsætningen, skal du tænde fjernsynet og sørge for at skifte over på den kanal som viser billede fra det HDMI-stik du har brugt. Har du tilsluttet dit Chromecast i HDMI-port 1, skal du også sørge for at vise kanalen HDMI-port 1 på dit TV. Når det er gjort, bliver du præsenteret for dette billede på skærmen:

Chromecast setup

 

Det navn som vises i bunden af skærmen (i dette tilfælde ‘Chromecastxxx’) er navnet på dit Chromecast. Dette skal du bruge i løbet af opsætningen for at forbinde til dit Chromecast.

3. Download og åbn appen

Som der står på det billede du bliver præsenteret for (vist ovenfor), skal du downlaode Google Home appen. Den findes både til Android og iPhone.

Du skal sørge for at installere appen på din smartphone. Det er nemmest. Herefter kan du sagtens caste til TV’et fra andre enheder uden appen.

Har du allerede installeret appen og taget den i brug før du læser dette, kan du springe direkte til trin 5.

LÆS OGSÅ: Netflix hack: Sådan får du adgang til MEGET mere indhold helt lovligt!

4. Opret et hjem i appen

Når du har downloadet appen skal du sørge for at logge ind med din Google konto. Hvis du ikke har sådan en, kan du nemt oprette en i appen. Klik blot log ind, og herefter opret konto.

Herefter kan du oprette et ‘hjem’ i appen. Dette er for at samle alle Google-enheder ét sted. Du skal stadig oprette et hjem, selvom du ikke har andre enheder end et Chromecast. Herefter er du klar til din opsætningsproces.

OBS: Du skal huske at aktivere Bluetooth på din smartphone. Ellers kan den ikke forbinde til dit Chromecast.

5. Forbind dit Chromecast –  følg vejledningen på din smartphone

Nu er du klar til at forbinde appen til dit nye Google Chromecast.

Appen begynder automatisk at søge efter enheder i nærheden hvis det er første gang du bruger den. Til dette bruger den Bluetooth. Har du før haft appen i brug, skal du klikke på ‘+’ symbolet i venstre hjørne af appen for at tilføje en ny enhed.

Vælg nu den enhed fra listen som har samme navn og nummer som bliver vist i bunden af skærmen på dit TV. På billedet i ovenstående tilfælde var navnet ‘Chromecastxxx’.

Når du ser enheden dukke op i din app på din smartphone, så klik på den. Herefter vises et nummer på din smarphone, og et nummer på dit TV. Sørg for at disse numre er ens. Er de det, skal du klikke fortsæt.

Nu har dit Chromecast forbindelse med din smartphone. Så langt så godt. Nu skal du sørge for at forbinde dit Chromecast til dit WIFI-netværk. Følg med nedenfor:

Når du er kommet til det trin på din smartphone hvor du skal vælge et WIFI-netværk, skal du sørge for at tilslutte det samme netværk som din smartphone er tilsluttet. Dette er vigtigt for at du kan komme godt i gang. Klik på netværket og indtast koden.

Når du kan se ‘næsten færdig’ på skærmen på dit TV, er du klar til at gå videre.

6. Begynd at caste

Når du har tilsuttet et WIFI-netværk, er du klar til at Caste video og billede til dit TV.

Det er nu rigtig simpelt at vise video og billede på dit TV. Du kan teste det af i Netflix eller Youtube appen. Når du har åbnet din valgte app op (Chromecast er kompatibel med næsten alle streamingtjenester) skal du blot kigge efter dette symbol: Cast-icon

Klik på symbolet for at caste til dit fjernsyn. Dette gælder både på din smartphone, din tablet og din computer (så længe du bruger Google Chrome browser)

It’s as simple as that.

Var min forklaring ikke fyldesgørende nok, så tjek Googles egen opsætnings-guide ud her.

Hold dig opdateret!
Vil du være den første til at læse fremtidens artikler og nyheder på Techtjek? Så tilmeld dig her. Abonnenter vil modtage nyheder før alle andre.
Du kan til hver en tid afmelde. #GDPR
Du kan måske også lide