App Store’s 3 bedste gratis løbe-apps

Har du brug for motivation til at løbe? Vi har samlet de tre bedste gratis løbe-apps til iPhone.

Er du en af dem som aldrig rigtig kan finde motivation til at komme ud og løbe? Eller vil du bare gerne holde øje med din motion – smart og enkelt med en app? Så er du kommet til det rette sted. Jeg har over en periode testet forskellige løbe-apps, og jeg er kommet frem til de 3 bedste og mest brugervenlige apps som bare virker.

Runkeeper

[Pris: Gratis]

Runkeeper

runkeeper-appRunkeeper er helt sikkert en af de bedste motions-apps jeg har prøvet. Appen giver dig mulighed for at forbinde med dine venner, sende motiverende beskeder til hinanden, sætte et mål, deltage i udfordringer, invitere dine venner og meget, meget mere.

Hvis du er en af dem som elsker at lytte til musik når du løber, giver Runkeeper dig mulighed for at åbne din Spotify-app fra Runkepper, eller forbinde med dit iTunes musikbibliotek.

Ikke nok med det, kan du også vælge andre sportsgrene end løb. Heriblandt cykling, skating, svømning, snowboarding, roning og meget mere. Appen kan downloades herunder:

 

Nike+ RunClub

[Pris: Gratis]

nikeplus

Nike+ er en af mine favoritter. Appen har nok det mest brugervenlige og minimalistiske interface af de 3 nævnte apps, hvilket tiltrækker mig. Samtidig med det, er funktionaliteten i top.

Med Nike+ er det muligt at få en coach, oprette et træningsprogram og optjene point eller ‘NikeFuel’ jo mere du løber.

Nike+ er en kæmpe motivation til at komme ud at løbe, da du stiger i niveau jo mere du løber. Og så er det selvfølgelig sjovt at konkurrere med sine venner fra appen. Du har også mulighed at oprette direkte forbindelse til Spotify så du ikke engang behøver at åbne appen, ligesom du skal i Runkepper. Appen er gratis og kan downloades her:

 

Endomondo

[Pris: Gratis]

Endomondo

endomondo-appEndomondo-appen er den mest downloadede løbe-app i Apps store. Appen bliver brugt af rigtig mange mennesker, og de har det største fællesskab. Endomondo er en app proppet med funktioner og muligheder, hvilket i nogle tilfælde kan virke en smule forvirrende. Det er – ligesom i de andre apps – muligt at oprette et træningsprogram, forbinde med dine venner og meget mere.

Appen giver dig mulighed for at forbinde det meste af dit fitnessudstyr, og andre løbegadgets, så du også kan have din puls med i dine statistikker. Endomondo kan bruges af alle. Uanset hvor gammel eller hvor erfaren du er. Appen er i øvrigt gratis at bruge, men der kan også tegnes et Premium-abonnement som giver dig ekstra funktioner. Den kan downloades lige her:

 

Jeg vil anbefale at du tester disse apps, og finder den du synes bedst om. Husk at du altid kan slette en app hvis den ikke er noget for dig. Du er meget velkommen til at smide en kommentar i kommentarfeltet herunder.

Du kan måske også lide Mere fra forfatteren

Comments