Google køber VR firma for omkring 40 millioner dollar

Google køber i følge rygterne Lightfield-giganten Lytro for omkring 40 millioner amerikanske dollar.

Flere medier har meldt ud at Google køber firmaet Lytro, som i 2012 udgav deres første udgave af et kamera til omkring 400 dollar, med den såkaldte ‘Lightfield-teknologi’. Det mærkelige kamera har evnen til at refokusere et billede efter det er taget. Konceptet er at ‘levende billeder’ kan justeres efter billedet er taget.

Google er allerede i gang

Firmaet har udviklet længe på konceptet, men efter vitual reality er kommet på markedet (‘VR’. Billeder eller videoer som du kan bevæge dig rundt i for at opleve det fra forskellige vinkler) vil firmaet angiveligt blive opkøbt af Google, som snupper virksomhedens teknologier og patenter for omkring 40 millioner dollar (ca. 420 millioner kroner).

Hvad Google har i tankerne med dette køb ved vi endnu ikke, men de har netop udgivet en app på Steam kaldet ‘Welcome to Lightfields‘ hvor brugerne skulle kunne opleve real-world refleksioner, dybder og vinkler som aldrig før i VR. Med Lightfield-teknologi, vil brugerne kunne ændre perspektiv og vinkler og derfor gøre VR-oplevelsen endnu mere virkelig.

Hold dig opdateret!
Vil du være den første til at læse fremtidens artikler og nyheder på Techtjek? Så tilmeld dig her. Abonnenter vil modtage nyheder før alle andre.
Du kan til hver en tid afmelde. #GDPR
Du kan måske også lide