iPhone 8: Lynhurtig opladning!

Apple-analytikeren Ming-Chi Kuo, har udtalt at den kommende iPhone 8 får lynhurtig opladning.


Warning: A non-numeric value encountered in /home/techtjek/public_html/wp-content/themes/publisher/includes/func-review-rating.php on line 212

Den kommende iPhone 8, som angiveligt vil udkomme til efteråret, vil efter sigende komme i tre modeller. To almindelige, og en med den moderne OLED-skærm, som vil give en utrolig klar og detaljeret skærm, oplyser Apple-analytiker Ming-Chi Kuo.

Hver og en af de nye modeller vil blive udstyret med den nye superhurtige Type-C Power-delivery teknologi, som giver os mulighed for at oplade vores telefoner på ingen tid.

Den kommende USB-A iPhone-lader vil blive udskiftet med en hurtig USB-C teknologi. Stikket i selve telefonen vil dog – efter sigende – forblive Apples eget lightning-stik, som vi kender og bruger i dag.

En fuld opladning af iPhone tager i dag omkring 3 timer, men med USB-C teknologien, vil det sandsynligvis blive muligt at kunne oplade sin telefon på intet mindre end halvanden time, hvilket er en havering i tid.

LÆS OGSÅ: Billeder af den kommende iPhone 8!

USB-C benytter den såkaldte USB Power delivery standard, som kan levere op til 100W strøm, hvilket er langt mere end en iPhone har brug for. Hvilken af de tre kommende iPhone modeller som lader hurtigst er endnu uvist, men det er ikke usandsynligt at iPhone 8 med OLED-skærm vil kunne oplade betydeligt hurtigere end de to andre modeller.

De to modeller som vi kender vil blive offentliggjort til normal tid – altså en gang i september – mens den nye OLED-telefon desværre først vil komme engang i oktober eller november.

Hold dig opdateret!
Vil du være den første til at læse fremtidens artikler og nyheder på Techtjek? Så tilmeld dig her. Abonnenter vil modtage nyheder før alle andre.
Du kan til hver en tid afmelde. #GDPR
Du kan måske også lide