10 professionelle foto-tips: Lær at tage fantastiske billeder med din smartphone!

Har du svært ved at finde ud af hvordan du får det perfekte motiv? Vi har her samlet de 10 vigtigste tips, du skal kende som smartphone-fotograf. Læs med, og lær at tage fantastiske billeder.

Hold dine billeder simple og enkle

Man ser ofte at professionelle fotografer sørger for at have en masse tomt rum på deres billeder. Nogle gange er motivet meget småt, og tomrummet meget stort. Det er hvad man i fotoverdenen kalder ’negative space’. Det vil sige at man giver motivet plads og rum, så det ikke fylder hele rammen. Dette kan sagtens opnås med en iPhone eller hvilken som helst anden telefon. Det kræver ikke det store, men gør en meget stor forskel. Her er et eksempel:

Negative Space
Brug refleksioner

Refleksioner er en rigtig god måde hvorpå du kan give dine billeder lidt mere dimension, og gøre dit motiv lidt mere interessant. Det kan for eksempel være, solen som reflekterer sig i vandet, eller en person som reflekterer sig i en vandpyt, men det kan også være refleksioner i andre ting såsom et skinnende gulv, eller en olieplet.

Reflektion

Indstil selv eksponering

Nogle gange er det rart selv at kunne indstille hvor meget lys dit billede skal have. Hvis dit motiv er meget mørkt, kan de fleste smartphones i dag justere eksponeringen på dine billeder. På en iPhone gør du det ved at klikke en gang midt på skærmen når din kamera-app er åben. Herefter bevæger du hurtigt din finger op eller ned for at justere eksponeringen.

LÆS OGSÅ: Samsung Galaxy S9: Dyr Telefon Med Meget Få Nyheder

Gør dine billeder bedre med apps

Dine kedelige billeder kan hurtigt blive meget mere interessante med simple filtre som passer ind i stemningen. En rigtig god og meget populær app er VSCO, som giver dig flere fede muligheder, heriblandt nogle gode filtre.

VSCO-app
Undgå zoom

Noget af det dummeste man kan gøre, er at bruge zoom på billeder man ønsker skal være knivskarpe. Zoom-funktionen på en mobiltelefon er som regel digital, hvilket vil sige at man forstørrer billedet direkte i kameraet, og det medfører meget tab af kvalitet. (Flere af de nyeste mobiltelefoner har dog en utrolig god zoom-funktion som taber meget lidt kvalitet. Men som udgangspunkt – undgå zoom)

Prøv at tage billeder tættere på end du plejer

Prøv dig frem og se hvor tæt på din telefon kan gå, før motivet ikke er skarpt længere. Nogle gange kan flotte natur-mønstre og teksturer se endnu flottere ud HELT tæt på. Prøv det.

Close up
Indstil selv fokus

De fleste telefoner indstiller automatisk fokus på dine motiver. Nogle gange kan resultatet blive endnu mere interessant hvis du selv indstiller fokus – for eksempel – på noget andet end det motiv som er i forgrunden af dit billede.

Lås fokus

Når du nu endelig har fået dit valgte motiv i fokus, er det rart at det bliver ved med at være i fokus, og kameraet ikke pludselig automatisk ændrer på fokus. De fleste smartphones kan låse fokuspunktet ved at du holder fingeren inde på skærmen. Herefter er dit fokuspunkt låst, og vil ikke pludselig ændre sig.

Brug dine høretelefoner til at tage billeder

Nogle gange bliver du nødt til at sætte din telefon på et stativ for at tage billedet. I disse tilfælde kan det være svært at ramme udløserknappen, som tager billedet. Her kan det være en idé at tilslutte din telefons medfølgende høretelefoner, som automatisk tager et billede når du klikker på ’skru op’ knappen. (Dette trick kan også bruges hvis din telefon sidder på en selfiestang, og du ikke kan nå udløserknappen.)

Placer elementer diagonalt

Hvis du har kontrol over hvor de forskellige elementer i dit billede er, så prøv at sørge for at placere dem diagonalt i billedet. Det giver ofte et mere balanceret billede.

Diagonalt

Kunne du tænke dig at læse mere? Vores hjemmeside er proppet med spændende informationer og nyheder inden for tech-verdenen. Du kan navigere ved at bruge menupunkterne øverst på siden.

Hold dig opdateret!
Vil du være den første til at læse fremtidens artikler og nyheder på Techtjek? Så tilmeld dig her. Abonnenter vil modtage nyheder før alle andre.
Du kan til hver en tid afmelde. #GDPR
Du kan måske også lide