Mobilepay – betal uden at åbne telefonen!

Mobilepay kommer snart med et helt nyt tiltag, og det er en god nyhed for de fleste.

Billede: Mobilepay

Som mange af os ved, offentliggjorde MobilePay i torsdags at man nu kan købe abonnementer gennem Mobilepay. Nu kommer de med et helt nyt tiltag. Nemlig muligheden for at foretage et køb i en butik – helt uden at låse telefonen op.

Vi kender det fra ‘kontaktløs betaling’, hvor man blot skal holde sit Dankort op foran terminalen, uden at skulle taste en kode. Dette vil MobilePay forsøge at gøre endnu smartere med deres app til iPhone og Android.

Ikke nok med det, har Mobilepay gjort det endnu lettere for både os og butikkerne, ved at fjerne den åndsvage Mobilepay-boks – ved siden af betalingsterminalen – som kun er irriterende og forvirrende at se på. Da de fleste dankortterminaler har bluetooth, er det muligt også at betale med Mobilepay gennem dem. Ligeså snart butikkerne får øjnene op for disse terminaler, vil vi langsomt kunne se dem flere og flere steder.

Hvis du vil betale med din smartphone er det eneste du skal gøre, at holde din telefon op til terminalen. Det kommer til at virke på samme måde som kontaktløs betaling. Det vil sige at man ikke kan købe for mere end 200 kroner, uden at skulle åbne appen.

Hvornår denne funktion vil komme på markedet, er der endnu ikke nogen der ved.

Mobilepay er den tredje mest brugte app i Danmark, og står for overførsler for ca. 100.000 kroner i minuttet.

Du kan måske også lide Mere fra forfatteren

Comments