Tesla’s solcelle-tag: Kan nu forudbestilles!

Tesla tilbyder nu både solceller du ikke kan se, et smart-batteri og biler der kun kører på el.

Tesla, der ellers er kendt for deres elektriske biler, har nu åbnet op for forsalget til deres kommende solcelle-tag.

“Usynlige” solceller

Forskellen mellem Teslas nye løsning og traditionelle solceller,
ligger i at, du slet ikke lægger mærke til dem. Den individuelle celle, er netop indbygget direkte i flisen og gemmes bag glas, der skjuler den. 

Billede: Tesla

 

Det er ikke nødvendigvis alle tagets fliser, der har integrerede solceller. Det kan nemlig lade sig gøre kun at integrere dem, der kan få en plads i solen og giver det bedste udbytte. Et hvert almindeligt tag, skulle kunne levere nok strøm til et gennemsnitlig forbrug. 

Taget kommer i fire forskellige typer – men de lidt mere avancerede fliser, bliver først klar i 2018. De andre to kan forudbestilles nu, med en forskudsbetaling på 1000 amerikanske dollars (Omkring 6.800 kr).

 

Uendelig garanti

 

Teslas solcelletag, skulle være utroligt stærkt og holdbart. Derfor tilbyder de en uendelig garanti, eller en garanti der forbliver, indtil huset rives ned. Det er én af måderne, taget skal kunne betale for sig selv på. Det tager nemlig 30 år, før de penge du sparrer på strøm, svarer til tagets omkostning. Til gengæld skal de ikke skiftes til den tid, I modsætning til et almindelig tag – og de skulle også gerne kunne holde længe efter det. 

I videoen herunder, illustreres tagets påvirkning på hagl. Til venstre ses Tesla Roof.

 

Hele pakken

 

Foruden taget, som Tesla selvfølgelig håber du køber, findes også deres store batteri til hjemmet “Powerwall”. Dette produkt har eksisteret i et stykke tid nu, og har til formål at bibeholde alt det strøm dine solceller genererer, så du kan bruge strømmen som det passer dig. På den måde kan du altså bruge ren solenergi både dag og nat.  

Det er gennem årene, blevet klart, at når du køber en elbil, har du større lyst til at installere solceller og når du har solceller på taget, er der endnu en grund til at købe en elbil. 

Hele ideen ligger selvfølgelig i, at du skal have hele pakken. Elektrisk bil, solceller på taget og et stort batteri til hjemmet. Disse tre ting er en rigtig god kombi, både for dig og for miljøet. Heldigvis for os tilbyder Tesla nu alle tre ting. Strømmen genereres hele dagen, batteriet holder på det om natten og bilen får nu strøm, uden ekstra omkostninger.

 

“Off-grid”

 

Med den rigtige løsning, kan det på sigt være muligt at koble sig helt fra el-nettet, og leve af den strøm dit hjem selv genererer. Det har været ekstremt tiltalende for mange mennesker – specielt dem, der lever I lande, eller områder, hvor el-nettet er langt mindre stabilt end I Danmark. Australien oplevelede blandt andet en enorm landsdækkende strømafbrydelse sidste år. Men de indbyggere, der benyttede Teslas Powerwall, oplevede ingen problemer. Det har sat stort fokus på disse slags løsninger blandt den australske befolkning og givet Tesla et stort forspring på markedet. 

Tesla håber på, at denne løsning giver endnu flere mennesker lyst til at installere solceller, da man slipper for de ellers klodsede, store, grimme plader der normalt sættes på taget i denne sammenhæng. 

Taget er ikke billigt, men betaler for sig selv over en længere periode. Derudover har det en række fordele, du ikke almindeligvis finder i et hustag i dag.

Teslas CEO Elon Musk, har selv udtalt, at han mener det bliver en sjældenhed, at se et nybygget hus uden solceller om 15 år.

Billede: Tesla

 

Billede: Tesla
Hold dig opdateret!
Vil du være den første til at læse fremtidens artikler og nyheder på Techtjek? Så tilmeld dig her. Abonnenter vil modtage nyheder før alle andre.
Du kan til hver en tid afmelde. #GDPR
Du kan måske også lide